Psykolog i Hinnerup med speciale i neuropsykologi og psykiatri
Terapi, supervision, undervisning og konsultation. Med tid til at lytte og en rolig tilgang.
Om mig
Jeg er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet og har en praktisk, klinisk efteruddannelse (psykolog med praksisuddannelse/klinisk psykolog, tidligere kaldt autorisation). Jeg har specialistgodkendelse i klinisk neuropsykologi på voksenområdet og er godkendt som supervisor.
Jeg har desuden en toårig videreuddannelse i kognitiv terapi og er i gang med Dansk Psykologforenings specialistuddannelse i psykopatologi.
- 1997 Cand.psych., Aarhus Universitet
- 2000 Autoriseret af Psykolognævnet (i dag betegnet som psykolog med praksisuddannelse/klinisk psykolog)
- 2007 Specialistgodkendelse i klinisk neuropsykologi, voksenområdet
- 2011 Supervisorgodkendelse i klinisk neuropsykologi
- 2010 Toårig videreuddannelse i kognitiv terapi, Risskov
Jeg tilbyder
- Supervision og konsultation
- Individuelt og i grupper til andre faggrupper, fx bostøtter, kommunale sagsbehandlere og personale på bosteder. Jeg superviserer også psykologer på vej mod autorisation eller specialist i neuropsykologi.
- Undervisning og kurser
- Inden for neuropsykologiske og psykiatriske problemstillinger, fx neuroanatomi, følger efter senhjerneskade, kognitive vanskeligheder og neuropædagogik. Særlig erfaring med senhjerneskade, skizofreni, affektive lidelser og Huntingtons Sygdom.
- Samtaleforløb og terapi
- Individuel terapi ved stress og belastning, let til moderat angst og let til moderat depression. Også samtaler om personlig udvikling og afklaring i særlige livssituationer.
Ledige pladser til supervision: Aarhus Kommune har valgt at oprette sit eget konsulentteam til supervision fra efteråret 2025, så jeg kan aktuelt tilbyde individuel supervision og gruppesupervision uden ventetid.
Metoder
Neuropsykologisk tilgang
Neuropsykologien ser på forholdet mellem hjernens strukturer og processer og menneskets tænkning, følelser og adfærd. Med viden om hjernens opbygning, årsagen til vanskelighederne og skadens placering og omfang kan man sige noget om forventede vanskeligheder og give overordnede strategier. For at udtale sig præcist om fx hukommelse og give specifikke strategier kræves en neuropsykologisk udredning.
Neuropsykologisk udredning
Udredningen afdækker både ressourcer og vanskeligheder, fra pludselige skader til fremadskridende lidelser som demens. Den giver personen, de pårørende, behandlerne og sagsbehandleren bedre forståelse af ændringerne. Som regel bruges standardiserede tests af bl.a. opmærksomhed, tempo, hukommelse, sprog, problemløsning og planlægning sammen med journaloplysninger og det kliniske indtryk. Kan personen ikke deltage i tests, bruges samtaler med personale og pårørende samt gentagen observation.
Kognitiv adfærdsterapi
Terapien bygger på, at der er en tæt sammenhæng mellem, hvordan vi tolker situationer, og vores følelsesmæssige, adfærdsmæssige og kropslige reaktioner. Den er struktureret, problemløsende og tidsbegrænset. Sammen finder vi problemområderne og sætter mål, som vi evaluerer løbende. Vi undersøger tanker i konkrete situationer, afprøver alternative fortolkninger og udvider handlemulighederne. Mellem sessionerne arbejder du som regel med små øvelser og eksperimenter.
Kursusemner
Jeg har undervist mange forskellige faggrupper i psykiatri og hjerneskade, blandt andet i regionspsykiatrien, kommuner, bosteder og på Aarhus Universitet.
- Neuropædagogik og neuropsykiatri, senest som længere forløb for Psykiatrien i Viborg (2019–2022)
- Autismespektrumforstyrrelser og forstyrret personlighedsstruktur
- Autisme og rusmiddelafhængighed
- Kognitive følgevirkninger efter hjerneskade og ved skizofreni
- Huntingtons sygdom: symptomer og strategier
- Hjernens opbygning og funktion
- Den neuropsykologiske undersøgelse og testning
- Post-traumatisk amnesi: rehabilitering og håndtering
Tidligere oplæg og kursusforløb
- Autismespektrumlidelser og forstyrret personlighedsstruktur, Psykiatriens Hus, Aarhus (oktober 2024)
- Forstyrret personlighedsstruktur, Udsatte Teamet, Aarhus (oktober 2025)
- Neuropædagogik og neuropsykiatri, Psykiatrien i Viborg (2019, 2020–21, 2021, 2022)
- Autismespektrumforstyrrelser og rusmiddelafhængighed, Randers Rusmiddelcenter (2017)
- Pårørendeundervisning: kognitive vanskeligheder ved psykiatriske lidelser, Retspsykiatrisk Ambulatorium, Viborg (2016)
- Personlighedsforstyrrelser: symptomer og håndtering i daglig praksis, Helhedsindsatsen for socialt udsatte familier, Randers
- Neuropædagogik ved neuropsykiatriske lidelser, Socialpsykiatrien, Tangkærcentret (2012–2013)
- Neuropædagogiske strategier ved problemskabende adfærd, Nordic Huntington, København
- Psykiatri- og hjerneskadeundervisning (ICD-10), Specialrådgivningen, Favrskov Kommune
- Neuro 1 og Neuro 2, grund- og fortsættelseskursus i neuropsykologi, FAPIA, Aarhus Universitet
- Kognitive dysfunktioner ved senhjerneskade, uddannelse til apopleksisygeplejerske, Hammel Neurocenter
- Rehabilitering af svært hjerneskadede patienter, SDN-møde, Hvidovre Hospital
Uddannelse og erhvervserfaring
Privat praksis (fuld tid) siden 1. februar 2012
- Supervision
- Neuropsykologisk konsultation
- Undervisning i organiske og psykiatriske problemstillinger
- Individuel terapi
Offentlig ansættelse
2005–2012 Psykiatrien i Randers: de første seks måneder på psykiatrisk afdeling, derefter 5½ år i Lokalpsykiatrien, Randers, på deltid. Fra 1. januar 2011 ansat i neuropsykologisk specialfunktion, Regionspsykiatrien i Randers, 16 timer om ugen. Opgaverne omfattede samtaleterapi med patienter med angstlidelser, depression, bipolare lidelser, personlighedsforstyrrelser og psykotiske tilstande, psykologiske udredninger bl.a. til diagnostisk afklaring, neuropsykologiske undersøgelser til vurdering af kognitivt funktionsniveau samt faglig opkvalificering af psykologer gennem supervision i udredning og testmetoder.
2002–2005 Hammel Neurocenter, afsnit H10 og H1/H2: ét moderat til svært skadet afsnit og to meget svært skadede afsnit. På det første var opgaverne primært udredning af kognitivt funktionstab og anbefalinger til rehabilitering og evt. kompensation for svækkede kognitive funktioner. På de to andre var opgaverne primært observation og vurdering af patienter i opvågningsfasen, vurderinger af kognitivt funktionstab og indsatsområder samt rådgivning af personale om rehabiliteringsstrategier.
1999–2002 Træningsgruppen, Høskov Kollegiet, som behandlingskoordinator for seks beboere. Desuden tværfaglige opgaver, bl.a. supervision.
Private ansættelser og opgaver
2003–2012 Diverse private supervisions-, undervisnings- og undersøgelsesopgaver af et omfang på mellem 5 og 20 timer om ugen.
1998–1999 Projekt Viften, Horsens Tekniske Skole. Viften var et forsøgs- og udviklingsprojekt finansieret via AF, Horsens.
1997–1998 Fjordbo, under Vejlefjord Rehabiliteringscenter.
Eksempler på funktioner og opgaver under ansættelse
- Psykologiske udredninger med henblik på diagnostisk afklaring
- Neuropsykologiske undersøgelser
- Samtaleterapi med klienter med diverse psykiatriske problemstillinger
- Psykoedukation af patienter og pårørende
- Undervisning af personale
- Løbende supervision af psykologer i udredning og testmetoder, individuelt og i gruppe
- Tværfagligt samarbejde og teamdeltagelse
- Rådgivning af teams
- Observation af patienter med henblik på rehabiliteringsstrategier
- Personalesupervision
- Undervisning af pårørende og patienter
- Undervisning af tværfagligt personale, internt og eksternt
- Projekt- og udviklingsarbejde
- Kortere og længere samtaleforløb med klienter med senhjerneskader
- Udvikling af behandlingsplaner, statusskrivelser og udskrivningsbreve
- Individuel rådgivning af klienter om arbejdsmarkedet
- Undervisning af klienter i mulige psykologiske barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, fx angst
- Individuelle samtaler for at identificere sociale og personlige barrierer, som hindrede tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked
Publikationer og udviklingsarbejde
Specialistopgave
Specialistoplægget blev afholdt på Bispebjerg Hospital den 30. april 2007 på baggrund af synopsis med titlen “Post-traumatisk amnesi (PTA): Rehabilitering og håndtering af patienter i konfusionel tilstand efter hovedtraumer”.
- 2004 Blaase, H., Laursen, H., Lindum, B. & Madsen, S. Idékatalog. Mulige aktiviteter mens patienten er i PTA. Hammel Neurocenter.
- 2003 Blaase, H., Madsen, S. & Varnum, P. Post-traumatisk Amnesi. Information til pårørende. Pjece til pårørende vedr. konfusionstilstand efter hovedtraumer. Hammel Neurocenter.
- 2001 Blaase, H. & Elklit, A. ‘Psychological Characteristics of Women with Eating Disorders – Permanent or Transient Features’. Scandinavian Journal of Psychology, 42 (5).
- 2000 Blaase, H. ‘Psykologiske karakteristika hos kvinder med spiseforstyrrelser’ (s. 181-224). I: J. Andreasen & E. Christensen (red.), Spiseforstyrrelser. En tværfaglig antologi. Frydenlund.
- 2000 Blaase, H., Sjørslev, J. & Cilleborg, M. ‘Scener fra en frivillig rådgivning’ (s. 365-377). I: J. Andreasen & E. Christensen (red.), Spiseforstyrrelser. En tværfaglig antologi. Frydenlund.
- 1999 Blaase, H. (med kommentarer af projektleder Hanne Jakobsen). “Projekt Viften”. Dokumentation for faglige, sociale og personlige problemstillinger hos ledige i aktivperioden. AF, Horsens.
- 1997 Blaase, H. “Det handler ikke kun om mad. Adfærdsmæssige og psykologiske karakteristika hos nuværende og tidligere spiseforstyrrede kvinder”. Psykologisk Skriftserie, vol. 22, no. 5. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
- 1995 Kristensen, O.S. & Blaase, H. “At leve sit frie liv i en fast struktur – en evaluering af et bofællesskab for 12 sen-hjerneskadede”. Århus Kommunes Bofællesskabsteam.
Jeg har opsagt min overenskomst med sygesikringen pr. 1.11.2022, så jeg tager ikke længere imod klienter med henvisning fra egen læge. Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark er fortsat berettigede til tilskud i forbindelse med private forløb.
Privatlivspolitik og klagemuligheder
Privatlivspolitik
Jeg tager databeskyttelse alvorligt og følger reglerne omkring opbevaring og behandling af persondata (bl.a. reglerne i persondataforordningen, psykologloven, sundhedsloven og autorisationsloven). Jeg har journaler opbevaret i aflåst arkivskab. Jeg indsamler kun de data, der er nødvendige. Ved første samtale underskriver du et samtykke til at opbevare og videregive oplysninger til f.eks. egen læge, men jeg videregiver aldrig oplysninger om dig til andre, med mindre det eksplicit er aftalt med dig hver gang.
En virksomhed er efter Persondataforordningen (General Data Protection Regulation) forpligtet til at give den registrerede (i dette tilfælde dig som klient) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Nedenfor kan du læse nærmere om, hvordan jeg behandler dine personlige oplysninger.
Behandling af personoplysninger
Jeg har tavshedspligt i forhold til dét, du fortæller under samtalerne. Det er imidlertid lovpligtigt, at jeg noterer og opbevarer oplysninger om dig og det, vi taler om.
1. Typer af oplysninger
Jeg noterer og gemmer oplysninger om dine sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for vurdering af dit behandlingsbehov og selve din behandling. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler. Jeg registrerer også oplysninger om dig til brug for vores kontakt og mit afregningsformål, herunder din adresse, mailadresse og dit telefonnummer. På din journal står desuden dit cpr-nummer.
Er du medlem af Sygeforsikringen “Danmark”, anvendes dit cpr.nr. og dit navn til brug ved indberetningen. Oplysningerne anvendes således til brug for god og sikker behandling af dig, herunder sikker identifikation, journalføring og afregning. Jeg har ansvaret for at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.
2. Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
Fysisk materiale, der indeholder personoplysninger, herunder din journal, opbevares i et aflåst arkivskab under forløbet og i pengeskab, når forløbet er afsluttet. Elektronisk materiale med henblik på backup opbevares på en krypteret harddisk og beskyttes af en GDPR-kompliant firewall. Det drejer sig bl.a. om en kopi af din løbende journal inkl. stamdata og samtykke til behandling af personoplysninger.
Kommunikation af elektronisk personfølsomme oplysninger sker over sikre forbindelser. Det anbefales dog ikke at sende personfølsomme oplysninger pr. mail eller sms. Har du personlige oplysninger, du gerne vil videregive, så tag dem med til samtalen og giv mig dem der.
3. Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. Jeg videregiver ikke oplysninger om dig til andre, med mindre det eksplicit er aftalt med dig. Dette kunne f.eks. være ved indberetninger til “Sygeforsikringen Danmark”, erklæringer til kommuner og forsikringsselskaber, ved samarbejde med andre sundhedsfaglige personer (f.eks. din praktiserende læge) m.m. Hvis der er behov for dette, vil du blive bedt om at genbekræfte dit samtykke, så vi sammen sikrer, at du altid er informeret om og har accepteret dette, før jeg deler informationer om dig med tredjepart.
I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre. Her har jeg skærpet oplysningspligt for at forebygge skade. Hvis der er alvorlig mistanke om, at et barns udviklingsbetingelser er i fare, har jeg underretningspligt.
De oplysninger, jeg har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere (f.eks. “Danmark”, MobilePay og min bank) i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne og for revision. Disse er alle underlagt databehandleraftaler, der sikrer, at de håndterer og opbevarer personfølsomme data sikkert.
4. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Psykologloven. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.
5. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger jeg har registreret om dig. Du har altid ret til at få rettet, begrænset eller slettet de personlige stamdataoplysninger, som jeg har registreret (f.eks. navn, adresse, mailadresse m.v.). Ifølge sundhedsloven er jeg forpligtet til at opbevare din journal i 5 år fra afslutningen af forløbet. Det er ikke muligt at rette i selve journalens indhold, men det er muligt at lave tilføjelser til journalen, hvis du mener, at oplysningerne er misvisende eller forkerte. Du kan nægte mig retten til at registrere dine oplysninger, men i så fald vil det på grund af den aktuelle lovgivning ikke være muligt at behandle dig.
6. Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer oplysninger om dig, vil jeg gerne vide det, så vi sammen kan prøve at finde en tilfredsstillende løsning. Er du efterfølgende fortsat utilfreds over min behandling af dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet. Du kan finde nærmere oplysninger på www.datatilsynet.dk. Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Utilsigtede hændelser
Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.
Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der f.eks. er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af behandlingen, misforståelser eller tab af information. Læs eksempler på utilsigtede hændelser.
Formålet med at indrapportere utilsigtede hændelser er at forebygge skade og derved forbedre patientsikkerheden. Du kan læse mere i pjecen “Hjælp os med at blive endnu bedre”, udgivet af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Utilsigtede hændelser indrapporteres til den region, hvor de er forekommet, via en national patientsikkerhedsdatabase. Rapporteringen skal ske elektronisk via det internetbaserede rapporteringssystem på www.dpsd.dk. Der gælder ingen tidsfrist for rapporteringer fra patienter eller deres pårørende.
Klage- og erstatningsmuligheder
Som autoriseret psykolog er det (i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet) min pligt at informere en skadelidt klient om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til eksempelvis Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt eller lignende.
Du kan f.eks. klage over oplevede brud på patientrettigheder, indholdet i en journal, en diagnose m.v. At få medhold i en klage er ikke automatisk ensbetydende med, at du får erstatning. Her skal du særskilt søge om en sådan. Se mere om dine rettigheder hos Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen.
Klagefrister
Fristen for rettidig klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er 2 år efter det tidspunkt, hvor du som klager blev eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager kan senest indberettes 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.
Det er ligeledes min pligt at bistå dig i et eventuelt søgsmål om erstatning, f.eks. til Patienterstatningen.